Vi er tilbage i Madrid efter en varm weekend i Écija. Det er der heldigvis afkølende midler for. Der er blevet slappet af, spist salmorejo, sovet siesta til den helt store guldmedalje, og drukket tinto de limón – alt i alt indbegrebet af en sydspansk sommer.
Der er torden og regn i luften. Vi venter i spænding på, om det bryder løs eller driver over. Det har været længe undervejs. Måske bliver det til natten.
Her er for nyligt indkøbt lidt sommerblomster og en enkelt krydderurt til altanen. Jeg har desværre dårlige erfaringer med planter på altanen. Og indendøre for den sags skyld. De går simpelthen ud. Eller også hærger nordenvinden dem. Lige med undtagelse af en enkelt orkidé, som jeg af uransagelige årsager har formået at få til at skyde igen.
Jeg har åbenbart ikke helt det spanske touch på planter og andet grønt. Men jeg bliver ved med at forsøge. Med tiden må det kunne lykkes.







Her står den også på lettere retter som tortilla, gazpacho dog er det lang tid siden jeg har lavet salmorejo. Gode lette retter i varmen. Håber I fik regn, det gjorde vi forleden dag og det gav lidt mindre varme et par dage, nu er her dog igen rigtig trykkende og varmt igen og høj luftfugtighed og det er ikke rart.
Salmorejo er min ypperste favorit :-)
Vi fik noget rigtig traels beskidt regn. Det har slet ikke renset ud, snarere lagt en klam brun dyne over hele byen :-(