3

Når det godt kan betale sig

17/10/2010 | Skrevet af | Gemt i Kulturforskelle, Spanien

En af ting, som jeg virkelig elsker ved Spanien er, at nogle af de egentlig ret basale ting, som koster en formue i Danmark, ingenting koster i Spanien. Eller ingenting er nok er overdrivelse, men de er i hvert fald billige. Jeg har i weekenden fået slået nye hæle på et par højtelskede støvler, og det kostede den nette sum af 5 EUR. Og så blev de tilmed pudset i samme transaktion. Fernández havde for ikke så længe siden købt sig et par nye habitter, hvor bukserne skulle lægges op. Det kunne klares for 6 EUR per styk. Og det kun fordi det er habitbukser – normal bukseoplægning koster 5 EUR.

World Cup M&M’s

Jeg nærmest danser ned af gaden i gadedrengeløb af bare overstadighed over disse billige services. Fernández synes, det er dyrt, og det er det måske også set med ecijanske øjne. Dernede er det nemlig halv pris i forhold til hovedstaden. Men så er det også uden regning…

3 kommentarer til “Når det godt kan betale sig”

  1. Heidi says:

    Smid ham en tur til København med egen pengepung, og jeg er sikker på, at han vil danse ned ad gaden sammen med dig ved hjemkomst ;-)

  2. et cetera says:

    Det kunne vi altså godt bruge – husbonds bukser skal altid have et lille “ombuk” – og jeg har lige indleveret yndlingsstøvlerne, ganske vist til håndsyning i snuden – hvilket ikke alene bliver dyrt, men skomageren var næsten heller ikke til at overtale til overhovedet at påtage sig opgaven :-(

  3. Fisker says:

    Heidi, han er udmærket godt klar over de danske priser, men dem glemmer han vist hurtigt ;-)

    et cetera, næsten alle de bukser vi køber skal lægges op, og når det er til de penge, har jeg ikke noget imod det, men hvis det koster over 100 kr. ekstra (som i DK), så begynder jeg at blive lidt nærig – det tager jo ikke mere en 10 minutter for en syerske at ordne…

    Håber støvlerne bliver fine (på næste onsdag ;-)

Skriv en kommentar