Det er jo helt vildt, som tiden går. Jeg er nu i uge 36, trives uden større problemer, og går stadig på arbejde. Jeg har en del vand i kroppen, og det kan specielt mærkes i hænder og fødder – mine fingerled er utroligt ømme og det begynder at blive svært at have sko på.
Vi går til fødsesforberedelse en gang om ugen sammen med en stor gruppe af gravide. Det er egentlig meget rart få styr på processen og detaljerne, kunne stille spørgsmål og høre om andres bekymringer og oplevelser. Jeg begyndt at tænke meget på fødslen på det sidste. Terminsdatoen og det ukendte kommer nærmere dag for dag, mens maven bliver større. Bebsen bevæger sig rigtig meget – pladsen er vist ved at være lidt trang derinde.
I Spanien er epiduralblokaden praktisk talt en fast del af en fødsel. Jeg vil skyde på, at omkring 90% vælger den – eller måske er det mere rigtigt at sige, at 10% vælger den fra, for det er vigtigt, at man ved ankomst til sygehuset tydeligt giver udtryk for at man ikke vil have den. Den spanske mentalitet er, at hvis smerten er undgåelig, hvorfor så udholde den. Jeg har svært ved at forholde mig til den holdning i forhold til en fødsel, men den har desværre været opadgående over de sidste mange år. Der er helt klart et meget anderledes forhold til alle former for medicin her i landet, og der tøves heller ikke med at udskrive alverdens recepter.
I morgen går vi ind i april – jeg har termin d. 26.april, så nedtællingen begynder for alvor. Jeg er i fuld gang med at vaske babytøj, ammepude, dyne og de sidste nødvendigheder er bestilt på Amazon (hvor vi i øvrigt har sparet en mindre formue ved at handle babytilbehør). Der laves lister til indholdet til tasken – både til bebsen, Fernández og jeg – vi får nemlig alle tre lov til at bo på hospitalet sammen.
Wow, tænk at du allerede er i uge 36 ?! Nu kan bebsen jo faktisk selv trække vejret, hvis han kommer ud.
Jeg blev selv født i uge 35, så jeg tror jeg selv tænker det som en slags termin… selv om Spunken da gerne må blive derinde lidt ekstra.
Jeg køber også nogle ting på Amazon. Ret vildt hvor meget man kan spare i forhold til de danske babybutikspriser :-)
Therese, terminen nærmer sig… Flere at mine kollegaer er overbevist om, at jeg føder til næste fuldmåne. Det er d. 18! Yikes :-)
Jeg er så glad for, at jeg opdagede prisforskellen på Amazon. Jeg tror, med alt det vi har købt (babyalarm, brystpumpe, sutteflasker, flaske-sterilizer, ammeindlæg osv.) har vi sparet helt op til 200 euros. Det meste er sendt med super saver delivery, så vi har heller ikke betalt porto :-)
Du er tæt på nu! Officielt er mine piger født 36+4, men din baby må gerne blive derinde lidt endnu. Dejligt at du har det så godt, men hvornår kan du gå på barsel?
Fødsel uden epidural kan sagtens lade sig gøre. I Grønland er det slet ikke et tilbud – men jeg kunne nu godt have brugt den!
Grønlandsposten, jeg håber han bliver derinde i hvert fald nogle uger endnu. Jeg har i dag sagt på arbejdet, at næste uge bliver min sidste. Der er ikke barsel før fødslen i Spanien, man bliver i stedet sygmeldtnår man ikke kan mere. Systemt er ret out-dated og baseret på at kvinden ikke arbejder (barsel er kun 16 uger…).
Ja, medicin ligger løst i lommerne i Spanien. Hver gang mine unger bare så meget som hoster lidt mener familien at de skal have pencillin eller noget andet fra apoteket.
Jeg har forresten født to gange uden epidural. Første gang kunne jeg nok godt have brugt den, men anden gang havde jeg så meget bedre styr over vejrtrækning og det hele, at det slet ikke kom på tale.
Der er ikke noget forkert i at få den. Heller ikke i at lade være.
Men hvis du øsnker at undlade, kan jeg anbefaler dig at du øver dig på at meditere 2 gange om dagen fra nu af. Find det sted hvor du vil trække dig hen under veen – det kunne f.eks. være en farve og øv dig på at visualisere den.
PS. Husk at muligheden for at gå over tid også foreligger – dte kom faktisk lidt bag på mig at jeg skulle vente helt så længe
Rikke, de holder verdens medicinindustri kørende…
Jeg ønsker ikke epidural som udgangspunkt. Jeg ved selvfølgelig af gode grunde ikke, hvad jeg går indtil, men jeg øver mig at overbevise mig selv om, at jeg godt kan uden. Tiden vil vise, om jeg må bukke under for smerten.
Jeg er slet ikke imod den, men jeg synes det er skræmmende, at alle Spaniens fødedygtige kvinder ikke tror de kan føde uden, og jeg synes det afspejler deres urealistiske forhold til stærk medicin. Der er ingen, som fortæller dem om de risici en epiduralblokade kan have, de springer i stedet på bølgen uden overhovedet at tage stilling til, hvad det egentlig er.
åh hvor jeg husker den tid, hvor spændende for jer. Jeg havde klart valgt IKKE at ville have epidural blokaden, men tilsidst bad jeg om den alligevel, var pludselig ikke så valiente – og så var det for sent! :-)
Det skal dog også siges at de giver alt muligt for at få fødslen “hurtig overstået” (også typisk spansk tror jeg) og så er der ligesom ikke tid “vænne” sig til veerne.
Min mand var også med på hospitalet og fik seng og mad, og det er jo fine forhold.
Husk nu at fylde fryseren med mad så I bare kan nyde den lille ;-)
Lene, jeg tror rigtigt mange spaniere får epiduralblokaden, men ender med at føde uden dens virkning – alene af den grund at den bare bliver givet uden at blinke. Jeg synes nu, du er ret valiente alligevel. Du klarede det jo :-)
Jeg er lidt nervøs fro de spanske tricks under fødsels. Jeg synes, at jeg hører alt for meget om sugkop, tang og kejsersnit. De er vist ikke helt så basic og tilbagelænet som i vores moderland ;-)
Jeg følte mig nu i gode hænder, og at det gik hurtigt har jo også sine fordele, nåede feks. ikke at blive træt ;-)
Det er rart at vide, Lene :-)
Det mærkeligste, jeg husker fra den tid I nu gennemlever, Pernille ér at jeg havde sådan en mærkelig en fornemmelse af fødslen som klimaks – ja, nærmest en afslutning … Det er den jo ikke – den er selve begyndelsen på noget af det, der betyder allermest i livet :-) Jeg glæder mig sådan med og for Jer – I får straks en nøgle til en skatkiste af lykke, glæde og kærlighed, I indtil nu ikke har kendt eksistensen af :-)
et cetera, sjovt nok, så føler jeg mig også på vej mod en slags klimaks – jeg ved, der venter mig noget forude, som er ukendt, som er afslutningen på noget, men som du skriver – også er begyndelse på noget ganske andet og endnu større. Det er yderst nervepirrende og utroligt smukt på samme tid :-)
Hvor går tiden dog hurtigt.
Det må være en spændende tid at gå og vente i, for I ved aldrig, hvornår det sker at kan kigger ud :-)
Sikke en viden om fødsler i Spanien, både medicinsk og historier. Jeg håber, du får det som du ønsker og alt går vel.
Rigtig god weekend
Marianne, det er rigtigt spændende. Der kan jo gå kort tid eller halvanden måned mere ;-)
Det kan jo også være svært at vide om man ønsker epiduralblokaden, for det kommer jo også an på hvordan ens veer er og ikke mindst hvor længe det hele tager.
Der er jo meget forskel på om det tager 2 timer fra første ve til barnet er ude eller om det tager 36 timer.
Fra næste uge, vil barnet ihverfald i Danmark betragtes at føde til tiden, vores den første kom 3 uger før fastlagt termin (datoen var ret sikker pga. barnløshed) og næste kom 18 dage før.
Skal du så kun have barsel i 16 uger og hvem skal så passe ham bagefter ??
Lige præcis, Maria! Der for udelukker jeg heller ikke epiduralblokladen, men jeg stiller i stedet spørgsmålstegn ved den måde, som det i flæng bliver brugt i Spanien.
Efter de 16 uger tager jeg min måneds ferie, hvorefter jeg tager nogle måneders forældreorlov – indtil 2012. De måneder skal vi selv betale. Det vil sige, at jeg i årets sidste tre måneder hverken modtager nogen form for løn eller tilskud fra staten, men jeg er sikker på at det er det hele værd.
Mange spaniere vender tilbage på jobbet efter 5½ måned. Det vil sige efter endt barsel, ferie og et ammetillæg (det får man, hvis man ikke tager orlov) på to uger, hvorefter enten bedsteforældrene passer barnet eller en privat barnepige. Nogle afleverer endda barnet i vuggestuen, hvis der er ikke er andre muligheder.
Kvinder er så skide bange for at føde i dag – i Danmark er der en stigende tendens til at kvinderne vælger kejsersnit uden anden grund en bekvemmelighed! Skræmmende, for ligesom med epiduralblokaden er kejsersnittet bestemt heller ikke uden ricisi.
Jeg havde en meget speciel jordemoder. Jeg kan huske, hun sagde “det er vildt at føde”. Og hun havde ret, det er ret vildt. At mærke ens krop blive overtaget af kræfter, som man ikke hverken kan bekæmpe eller styre. Man må bare lade sig flyde med og forsøge finde styrken til at se smerten som noget positivt. Vel gør det ondt, jeg ville lyve, hvis jeg sagde noget andet, men smerten vil dig noget godt og et eller andet sted tror jeg på, at det er vigtigt at lade naturen gå sin gang, når det ellers er muligt.
Jeg glæder mig til at se bebsen og læse om hvordan din spanske fødsel er forløbet. PØJ PØJ med det hele :-)
Mette, hernede er det lægerne i den private sektor som vælger kejsersnit for deres patienter, så det passer bedre ind i kalenderen…
Jeg har følt, at det her er noget, som jeg burde tage stilling til inden og ikke bare flyde med strømmen. Selv om min indstilling måske er ikke er den mest almindelige her, føler jeg heldigvis at der bliver vist hensyn til den. Det må jo også være rart for lægen at prøve noget andet engang i mellem ;-)