Fernández og jeg har her til aften været ovre og kigge på en potentiel vuggestue til bebsen. Det virker helt surrealistisk, at vores søn endnu ikke er kommet til verden, men at det er nødvendigt at finde og reservere (læs betale) pasning til om ni måneder. Hvis ikke vi reserverer plads nu, kan det blive meget svært at få en.
Det er en privat vuggestue og børnehave, hvis beliggenhed er helt perfekt – lige om hjørnet. Det er dyrt at få passet sine børn i privat regi, men der er også mange gode ting inkluderet. I morgen skal vi se på yderligere to vuggestuer lige i nærheden. Beslutningen om hvilket sted vores barn skal passes er vi nødt til at tage i den kommende uge for at komme i betragtning til det økonomiske tilskud som Comunidad de Madrid tilbyder alle forældre. Ansøgningen og bevis på reservationsgebyr skal nemlig være dem i hænde inden d. 29. april uanset om barnet er født eller ej.
Så kan man tale om at være på forkant, hvilket egentlig ikke er typisk spansk…






Jeg håber, I finder en god en, så I trygt kan afleverer jeres søn -selvom der lige nu er lang tid til.
Det må være specielt at skulle tage stilling til det, eftersom han endnu ikke er kommet ud :-)
Rigtig god weekend :-)
Jeg håber også den er god, Marianne. Hernede er der mange børn som begynder i vuggestue når de er 4 måneder, så den spænder i hvert fald bredt. Det er ret specielt at tage stilling til det allerede nu, og det kom også helt bag på os, at det er sådan.
Det er dog de mest pudsige regler det land har indført. Men nu må han da også godt snart komme ud den lille dansk/spanske baby :-)
God påske – var i Frellesen for at købe æg til jer men de var udsolgt. Beklager min ven!
Var der udsolgt?? Det er det værste, som er sket i mands minde! Jeg er dybt skuffet over den danske befolkning ;-)
Godt ogsaa at have styr paa vuggestuen, vigtigt at se sig godt for, da der er stor forskel paa bla. faciliteterne.
Nu maa det da snart vaere “dagen”, hvis jeg ikke husker helt forkert?