I morgen begynder det virkelige liv for alvor. Fernández’ barsel er slut og Viktors bedsteforældre er rejst hjem til Danmark.
Så er det Viktor og jeg, som skal finde en rytme sammen. Selvom Viktor er en nem dreng, har jeg på fornemmelsen at det bliver en hård uge at komme i gang med. Der er lige pludselig en hel masse, som jeg skal stå for alene uden hjælpende hænder. Det skal nok gå. Vi finder ud af det.
Nu skal resten af søndag eftermiddag nydes med Up in the air og en god slapper på sofaen. Og selvfølgelig noget affodring, når det bliver afkrævet.
Jeg sad jo lige og fortabte mig i billedet af den lille lækkermås på billedet ved forrige indlæg …
- men hvad jeg ville sige var egentlig bare dette her: du og Viktor skal nok klare det med flyvende faner, Fisker – du har ikke tendens til at miste fatningen og min erfaring har været, at hvis man bevarer sin sunde fornuft og ikke sætter ambitionsniveauet for højt (hverken for mor eller barn) – så føler ens lille unge sig tryg og tilpas – og så går det hele …
Ja, er han ikke bare lækker? Jeg kan slet ikke få nok ;-)
Det var egentlig et meget godt råd – det med ambitionsniveauet. Den første tid er det de basale ting, som det skal dreje sig om; et bad, at spise, sove og frisk luft. Så kan vi koble lidt mere på, når vi bliver mere avanceret :-)
Ups jeg kan godt huske at jeg var mindre desperat og bange for ikke at kunne klare det alene. Jeg havde en masse formaninger (eller råd :-) fra sygehuset om faste spisetider, sovetider osv. men vi gjorde bare som det passede os og det gik rigtig fint ;-) Det gør det også for dig og lille Viktor – garanteret :-)
Vi starter ud i det blide og tager den derfra. Så længe bettemanden er mæt, er her nogenlunde ro på. Heldigvis er her ingen formaninger fra nogen – på sygehuset havde han godt nok fast spisetider mens han var indlagt, men vi fik besked på da han blev udskrevet, at jeg bare skal amme ham hver gang han er sulten :-)
Det er spændende at stå alene for første gang! Men man lærer det hurtigt. Ja, sæt ambitionsniveauet ned, nogle dage nåede jeg ikke en gang at komme i bad!
Jeg glæder mig til at få en dagligdag. Indtil nu har det været sådan lidt ferieagtigt – både med Fernández hjemme og besøg i en hel uge. Jeg kan allerede nu se, at der meget nemt kan komme dage, hvor jeg overhovedet ikke når noget som helst andet end at sørge for Viktor – det er vist en del af babypakken :-)
Hej søde,
Du skal bare den tid i har sammen, tiden går bare så hurtigt… og når den “Virkelige” hverdag begynder hvor i begge arbejder og bettemanden, skal i vuggestue, syntes jeg virkelig tiden er kanp. Jeg savner tiden hvor jeg bare kunne ligge og kigge på, mine skønne drenge.(-:
Han er godtnok dejlig og ser bare så “lækker” ud på de billder jeg har set af ham
Knus
Ane
(nyde tiden) (-: